NORDcommunications.dk
NORD Communications er specialiseret inden for branding og seriøs content marketing
Bureauet, der i dag har fire medarbejdere, er stiftet af Nana Askov, som har arbejdet i mere end 13 år på store danske nyhedsmedier – heraf otte som leder, blandt andet som redaktionschef på Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Hun har stået bag konceptionaliering og udvikling af både nye printmedier og digitale platforme og ledet en gravergruppe, hvor målet var at skabe kvalitets- og dybdeborende journalistik til nettet.
Nana Askov er mødeleder og moderator på større arrangementer, konferencer og lukkede netværksmøder med særlig viden om politik, arbejdsmarked og erhverv. Ud over sin fortid som journalist, redaktionschef og forfatter er Nana Askov certificeret coach. Hun har undervist på Mediernes Efteruddannelse og på større mediehuse – blandt andet Danmarks Radio og Aller Media i digital journalistik, nye digitale publiceringssystemer og arbejdsgange.
Digitalt indhold skræddersyet til virksomheder
I dag rådgiver NORD private virksomheder, ledere og organisationer i kommunikation, grundfortælling, digital strategi, pressehåndtering og personlig branding. Hos NORD producerer vi digitalt indhold, billeder, pocast, video og tekst, som er skræddersyet til virksomheder og organisationers grundfortælling og vi står for at vækste og bestyre sociale medier for en lang række af virksomheder.
Branded Content
NORD leverer high end Branded Content. Vi skriver, redigerer og layouter bøger, som for eksempel håndbøger, årsrapporter, biografier eller livsstilsbøger og magasiner. Vi udvikler podcasts og videoformater og alle typer stærke fortællinger, som skaber synlighed og branding. Nana Askov er desuden forfatter på forlaget Peoples Press, har udgivet bogen SMUGLER – Fra hippie til hashbagmand. Til efteråret udkommer næste bind.
Kontaktinformation:
NORD Communications
askov@n-ord.dk
Link: Link til websitet