RestaurantRemouladen.dk
Restaurant Remouladen er en moderne restaurant baseret på en ældgammel dyd om at gøre sig umage.
Det handler om, at vi hele tiden gør vores bedste. At vi anstrenger os og dygtiggør os. At vi stiller krav til os selv og hinanden. At vi bliver ved med at udvikle, forfine og perfektionere.
For os er der nemlig kun en ting der tæller, og det er at give vores gæster en optimal madoplevelse. Restaurant Remouladen skal hæve sig langt over middelmådigheden, og det sker kun, når vi gør os umage.
Indrømmet. Det er hverken let eller billigt at gøre sig umage, men vi ønsker ikke at gå på kompromis eller springe over hvor gærdet er lavest. Vi stiller store krav til vores valg af råvarer, og måden vi tilbereder dem på Til vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Til vores lokaler, servicen og måden vi kommunikerer på. For vi tror på, at det er investeringen værd.
At gøre sig umage er altså mere end blot en holdning eller et princip, det er en investering i vores kunder. Remouladens kunder skal nemlig ikke bare være tilfredse. De skal være meget tilfredse. Og det er uanset om de kommer til frokost eller aften, alene eller i en stor gruppe, på restauranten eller ud af huset.
Et dynamisk køkken med jordforbindelse
Håndværksmæssig har Restaurant Remouladen stærke rødder i det danske køkken og den franske madlavningstradition. Smagen er alfa omega. Og det uanset hvor vi finder vores inspiration.
Vores køkken er ikke nødvendigvis karakteriseret ved en særlig stil – det er næsten for begrænsende. I stedet vil vi have friheden til at kunne vælge det bedste til vores kunder. Det, som vi selv gerne vil have.
Til frokost serverer vi traditionelle frokostreter med fokus på smørrebrød, der i moderne fortolkning er ført up-to-date i stil og anretning.
På vores aftenkort finder du enkle og velsmagende retter med internationalt snit.
På vores menukort finder du alle vores favoritter – og de har hver især fået vores udelte opmærksomhed.
Holdninger & hjerterum
Økologi og dyrevelfærd ligger os meget på sinde.
Vi har stærke holdninger til vores råvarer og omgivelser, men vi er ikke frelste. Vi er vilde med danske råvarer og gerne fra lokalområdet – men kun, hvis det er dér, vi finder de bedste varer. En gang om ugen sender vi en bil til Paris efter specialiteter og grøntsager i verdensklasse; Smagen er jo alfa omega.
Remouladen emmer af hjerte og kompromisløshed.
Vi glæder os til at byde dig ”velkommen hjem” på Remouladen!
Kontaktinformation:
Restaurant Remouladen
info@restaurantremouladen.dk