Om Vendsyssel FF

Vendsyssel FF (2013) er et resultat af samarbejde mellem flere klubber i Vendsyssel-området og en videreførelse af FC Hjørring-projektet, der blev etableret i 2006.

Vendsyssel FF sikrede sig i 2009/2010-sæsonen for første gang nogensinde oprykning til og deltagelse i 1. division. Siden oprykningen har klubben været en fast del af landets næstbedste række, hvor man de seneste sæsoner har etableret sig i toppen af Nordic Bet Ligaen. I sæsonen 2016/2017 sluttede holdet på en fornem andenplads, som medførte 2 playoff kampe om oprykning til Superligaen. I sæsonen 2017/2018 opnåede klubben sin bedste præstation til dato, da den rykkede op i Superligaen via en samlet sejr på 3-1 i to playoff-kampe mod Lyngby BK. I sæsonen 2018/2019 skal klubben altså for første gang spille i landets bedste række, Superligaen.

I sæsonen 2016/2017 nåede klubben semifinalen i pokalturneringen, hvor kun et nederlag til FC København hindrede en finalekamp i Parken. Tidligere har klubben nået kvartfinalerne i sæsonen 1957/1958 og 1972/1973.

Hjemmebane: Nord Energi Arena
Tilskuerrekord: 5.281 (vs. FC København, 27. april 2017)

Kontaktinformation:

Vendsyssel FF

presse@vendsysselff.dk

Link til websitet

0 svar

Skriv en kommentar

Deltag gerne i debatten :-)
Skriv en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *