Maja Vain Gilbert

“Wow, kan man være 25 år og psykolog?”.

Ja, det kan man! Og man kan være virkelig dygtig!

Som 12-årig vidste jeg at jeg ville være psykolog. Efter at have set Dr. Phil et utal af gange, var jeg overbevist om at jeg skulle være én af de dér, der talte med mennesker (måske uden bibel-bælte tilgangen, men you get my point).

Som en ivrig elev, kunne jeg ikke vente på at blive psykolog, og derfor haft fart på igennem uddannelsessystemet. Men selvom samfundsøkonomer måske har klappet i deres små hænder over mig, har andre rynket på næsen over, at man kan være så ung, og stadig være psykolog. Skal man ikke have grå hår, før man kan sige noget klogt om livet?

Vendepunktet oplevede jeg dog igennem mit studenterarbejde på et bosted, hvor jeg virkelig kunne danne tætte og stærke relationer til de unge beboere, blot fordi jeg også selv var ung. De unge bifaldt virkelig at jeg var ung, og de havde en tillid til mig, som de ikke havde til andre. At ungdom kunne være en styrke var virkelig en gigantisk øjenåbner for mig.

Derfor vidste jeg, at jeg måtte skabe et sted, hvor unge kunne få hjælp af andre unge.

UngTerapi blev derfor til sommeren i 2014, blot en måned efter jeg stod med mit psykologdiplom i hånden. UngTerapi er mit første barn, skarpt efterfulgt af mine skønne 4 menneskebørn, og derfor betyder det alt for mig, at missionen om at hjælpe så mange unge som muligt, lykkes hver dag.